Lærke Grandjean
Jeg er en kritisk debattør og skribent, uddannet lærer og voksenunderviser
Jeg holder foredrag på skoler, i kirker, højskoler m.fl. og arrangerer pædagogiske konferencer om disse emner:
Kampen for en menneskelig skole
https://solidaritet.dk/skribent/laerke-grandjean/
Hvad er god undervisning? Pædagogik?
https://blog.folkeskolen.dk/l%C3%A6rke-grandjeans-blog
Gert Biestas pædagogik i teori og praksis https://bog.nu/soeg?q=L%C3%A6rke%20Grandjean&w=authors&page=1&sort=Mest%20popul%C3%A6re&format=[0,0,0,0,0,0,0,0,0,0,0,0,0]&view=titles
Genopdag skolen - af en lærers dagbog Om min bog af samme navn
https://www.academicbooks.dk/da/content/skolens-genopdagelse
KONTAKT:
grandjeanlrke@gmail.com
2172 5252
Biesta event i København 22/1 2025
Interview 15/2 2025 "OPRØR IMOD TRIVSELSMÅLINGER AF USKYLDIGE BØRN – ”EKSPERTERS” OG POLITIKERES SKJULTE SPAREØVELSER I SKOLEN – KARAKTERDANNELSE"
https://www.youtube.com/watch?v=RFD7kcxwex4&list=PLFXX_BMIN-VAKYYYaW90wAmGeRTflGUz2&index=1
DEBATINDLÆG af LÆRKE GRANDEJEAN 6. marts 2025
Danmarks forsvar er krudt og kugler. Men husk også demokratiet, som starter i skolen og bør understøttes af fri presse
Uden ægte fællesskab – ingen vilje til at kæmpe for rodfæstede værdier som frihed, ligeværd og demokrati.
Men alligevel peger regeringens Trivselskommission nu på den sorte skoles genkomst med adfærdsstyring, disciplin og robusthed – hvis børn og unge udviser svaghed er svaret karakterdannelse. Hvad siger Lærernes fagblad?
Ved et pressemøde den 25. februar 2025 har Trivselskommissionen, der blev nedsat af regeringen den 11. august 2023, lanceret sin afrapportering https://www.folkeskolen.dk/it-skolepolitik-trivsel/her-er-de-nye-trivselsanbefalinger/4800975
Trivselskommissionen er udpeget af regeringen og består af en formand og ti medlemmer, hvoraf ingen er praktiserende lærere, som jo ellers om nogen må siges at kunne have en overordnet indsigt og erfaring i forhold til den manglende trivsel blandt børn og unge.
Men Trivselskommissionens opgave har ikke været at se på helheden med strukturelle eller politiske årsager til mistrivsel og flugt fra folkeskolen. Snarere vil de se på de børn og unge, som faktisk trives – og så give anvisninger til, hvordan man effektivt kan forebygge mistrivsel og sårbarhed.
Kort sagt har opgaven for kommissionen været: Hvordan tilpasses adfærd, så robusthed og disciplin (selvregulering, vedholdenhed), øges blandt de børn, der, endnu, ikke mistrives? (”belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes”/Forord). Løsningen for Trivselsudvalgets 10 medlemmer er: Karakterdannelse af børn og unge (”Kommissionen mener, at styrkelse af børn og unges karakterdannelse er et afgørende element i at fremme trivsel”/kap.6).
Og det er netop det som Center for Karakterdannelse, der blev oprettet i 2024 https://www.karakterdannelse.dk/ , står klar med. Med adfærdpsykologiske metoder og anvisninger har man, direkte importeret fra USA, hentet inspiration fra kristne fondstyrede bevægelsers indgriben i, og styring af, børns og unges personlighed og karakter.
Flere af medlemmerne fra Trivselskommissionen har således nære forbindelser til Center for Karakterdannelse, og bevægelsen har åbenlyst længe forberedt sit indtog i den danske folkeskole.
Men er der da ikke blevet advaret imod denne USA-begejstring, der nu som en tsunami-bølge slår ind over den danske folkeskole?
Jo, vi er nogle, som har set bølgen rulle. Derfor har vi skrevet og debatteret bl.a. inspireret af den internationalt kendte og kritiske forsker i pædagogik og uddannelse Gert Biesta. Han skrev i efteråret 2024 en kronik i Ræson, hvor han i skarpe vendinger kritiserer Center for Karakterdannelse. ”Glem karakterdannelse”, skriver han og advarer: Det giver uhyggelige mindelser om opdragelsen i Nazi-tyskland med Hitlerjugend.
Gert Biesta henviser hermed til filmen Jojo-rabbit om en dreng, der under Hitler-regimet bare ikke kunne eller ville styres til en disciplineret robusthed, filmen handler om, hvad der så sker. Man kan læse Gert Biestas kritik at Center for Karakterdannelse her https://www.raeson.dk/2024/gert-biesta-glem-karakterdannelse-den-gode-uddannelse-har-blik-for-svaghedens-noedvendighed/
Også lærerne har advaret, og en lærer siger: ”Jeg har aldrig nogensinde mødt så meget bluff og varm luft som i mit møde med Samfonden og Center for Karakterdannelse”. Se lærerkommentarerne i Folkeskolen.dk https://www.folkeskolen.dk/dannelse-nyborg-kommune-paedagogik/ny-anbefaling-kritiseres-for-at-missionere-i-skolen/4800820?ht-comment-id=23142247
Kort sagt, er Center for Karakterdannelse understøttet af Samfonden https://samfonden.dk/ ved at købe sig ind i den danske folkeskole med henblik på styring af skolebørnenes adfærd med nationalt-konservative værdier, der liberal-teologisk er funderet i det, man kalder Personalisme, en filosofi, der ikke mindst er kommer fra USA og Rusland.
Religionshistoriker, Linda Bernard Langemark, der var en af hovedkilderne bag Dagbladet Informations afdækning i 2024 af Samfondens rolle i missionsk forskning på Syddansk Universitet https://www.information.dk/indland/2024/09/kristen-fond-gav-millioner-forskningsprojekt-paa-sdu-ligner-missionerende-udviklingsprojekt , advarer ligeledes imod Center for Karakterdannelse og påviser de forbindelser, der er til navngivne personer i og omkring Trivselskommissionen.
Langemark peger også på, hvor magtfuldt Center for Karakterdannelse har inddraget 10 fagorganisationer, herunder Danmarks Lærerforening, som da også bakker op om Trivselskommissionens anbefaling om karakterdannelse https://www.folkeskolen.dk/it-skolepolitik-trivsel/laererformand-roser-trivselsanbefalinger-men-savner-investeringer-af-en-helt-anden-kaliber/4801126 .
Center for Karakterdannelse promoveres med mange artikler og indlæg i Fagbladet Folkeskolen, hvorfor bladets redaktion da også er blevet spurgt, om de måske helt kan undgå at være partisk, når nu deres ejere, Danmarks Lærerforening, støtter Center for Karakterdannelse (Fagbladet Folkeskolen angiver selv at være uafhængigt https://www.folkeskolen.dk/om-folkeskolen)
Langemark har således i en lang kommentar, sendt til Folkeskolen.dk, peget på en række person- forbindelser, men store dele af hendes indlæg er blevet bortcensureret med henvisning til at være personangreb.
”Kan navne-oplistning af faktuelle forbindelser mellem Center for Karakterdannelse og Trivselskommissionen da karakteriseres som personangreb?” Dette har jeg derfor spurgt chefredaktør Andreas Andreassen og on-lineredaktør Karen Ravn om. Men i skrivende stund har jeg intet svar modtaget.
Derfor vil jeg i u-censureret udgave herunder citere Religionshistoriker Linda Bernard Langemarks undersøgelser af forbindelser mellem Center for Karakterdannelse og Trivselskommissionen.
Jeg håber således med mit samlede indlæg: At vække til debat om skolens store betydning for ægte fællesskab og at vise nødvendigheden af at kæmpe for rodfæstede værdier som frihed, ligeværd og demokrati.
Med andre ord vil jeg pege på, at regeringen ud fra Trivselskommissions anvisninger er i færd med at indføre en USA-inspireret folkeskole med adfærdsstyring og overfladiske dannelsesidealer ved Center for Karakterdannelse. Kort sagt. Forsvaret for Danmark og de værdier, vi gerne vil værne om, handler om krudt og kugler. Og om demokrati. Det demokrati, der starter i skolen og som pressen, herunder Fagbladet Folkeskolen, bør værne om.
Religionshistoriker Linda Bernard Langemark om forbindelserne mellem Center for Karakterdannelse, Trivselskommisionen og Fagbladet Folkeskolen.
U-censureret udgave af kommentar https://www.folkeskolen.dk/dannelse-nyborg-kommune-paedagogik/ny-anbefaling-kritiseres-for-at-missionere-i-skolen/4800820:
Vi har tidligere herinde i fb-gruppen ”Forskning eller religiøs mission?” https://www.facebook.com/groups/3779947068940033?locale=da_DK
gjort opmærksom på, at Folkeskolen.dk synes at være særdeles begejstrede for Karakterdannelsesprojektet - og nærmest panisk angste for at komme til at bringe noget på deres væg, der kunne virke som bare den mindste lillebitte kritik af det store og ambitiøse fondsbetalte projekt.
Ikke alene nægter de selv at udføre nogen form for kritisk journalistik - tværtimod bringer de kontinuerligt den ene mere hurra-råbende artikel efter den anden, der hylder projektets fortræffeligheder.
Herinde har vi i gentagne opslag diskuteret projektets udtalte kristne missionerende ambition, hvilket er blevet bakket op af fakta på fakta, der har kortlagt de kirkelige og familiære og økonomiske netværk, som projektet bygger på.
Ikke desto mindre er det forbudt (!) at gøre opmærksom på disse forhold på Folkeskolen.dk.s debatsider - ligesom de bevidst har undladt selv at lave noget journalistik på det. Bladets repræsentant herinden meldte sig ud af vores gruppe, i samme sekund jeg direkte konfronterede ham med fakta.
SÅ farligt er det altså for Folkeskolen.dk at blive associeret med det, der ikke engang er rigtig kritik - men blot helt nøgterne fakta.
I dag blev jeg selv censureret i bladets kommentarfelt. Jeg havde bragt en kommentar til endnu en Hurra-artikel, men blev bedt om at fjerne alle navne.
Jeg binger i stedet min kommentar her:
Helt ærligt.
Det nærmer sig jo absurd teater, når Folkeskolen.dk nu igen-igen agerer mikrofonholder for karakterdannelsesprojektets ledende aktører uden at stille så meget som ét eneste spørgsmål til de fakta om projektets stærke missionerende ambition, der nemt og ligetil kan udledes af CfKs (Center for Karakterdannelse) egen projektbeskrivelse. Hvor er den journalistiske ”research”, som den ansvarshavende redaktør så stolt fremhævede forleden?
Se projektbeskrivelsens side 26. Her fremgår det helt umisforståeligt, at projektets ambition er at genoprette det tabte gudsforhold, som det kolde og golde sekulære samfund har elimineret. Man læser her om baggrunden for, hvorfor genindførelse af ”karakterdannelse” er påkrævet, dette beskrives i forskellige ”fagsprog” – det pædagogiske, økonomiske, teologiske og filosofiske.
Det, der kaldes det ”pædagogiske” fagsprog, handler mærkelig nok primært om nedskæringer og manglende ressourcer.
Alene denne noget besynderlige mangel på pædagogisk fundament burde vække Folkeskolen.dk.s (og Danmarks Lærerforenings) skepsis. Det, der kaldes det ”økonomiske” fagsprog, beskriver, hvordan konkurrencestaten har udpint samfundet for ”ånd” – og dermed har ”… stiftet gæld i form af manglende karakterdannelse”. Dette kan vel også kun i meget vid forstand kaldes et ”økonomisk” fagsprog. Det minder til gengæld i betænkelig grad om, nøjagtigt samme “fagsprog” som .. ja læs selv.
For så kommer der straks mere swung over formuleringerne, når man ser på det ”teologiske fagsprog”. Her er forfatteren tydeligvis på hjemmebane, og det kræver ikke tekstanalyse på højt niveau at gennemskue, at her er vi nået til sagens egentlige kerne. Der står: ”Teologisk: Mennesker og livet er skabt i en skabelsesorden. Mennesker er et åndsvæsen. Mennesket lever dog i et åndeligt relationsbrud med svage eller mistede relationer til fire afgørende livskilder: det guddommelige, næsten, naturen og sig selv. Det kan føles som et helvede. Det er synd og skam og efterlader mennesket fortabte med en længsel efter frelse og genoprettelse af de fire livsgivende og livsopretholdende relationer.”
*”Mennesket er skabt i en skabelsesorden”??
Hvordan er det ikke en kristen grundopfattelse, der her bliver selve fundamentet for projektet?
*Mennesket er et ”åndsvæsen”, der lever i et ”relationsbrud” til fire ”afgørende livskilder” – heriblandt det guddommelige?
Men projektet har slet, slet ikke til hensigt at genoprette denne “afgørende” relation til det guddommelige?
Denne pointering af ”ånd”, der går igen i karakterdannelsesprojektet, skal ses i lyset af, at projektet er formuleret af Jonas Norgaard Mortensen, der er projektets primære bevillingsmodtager, projektets leder og den eneste i projektet, der tilsyneladende skal stå for noget, der kan kaldes forskning. Han skal nemlig skrive et ph.d.-projekt om det projekt, som han selv står som leder for og for gennemførelsen af. Han skal altså forske i sig selv. Desuden bliver han som leder af projektet også samtidig leder for sin egen ph.d-vejleder. Ja, det absurde cirkus genfindes også her.
Når begrebet ”åndelig oprustning” også har nået Trivselskommissionen og undervisningsministeren, så er det svært ikke at se en sammenhæng mellem de mange personsammenfald mellem CfK og regeringens Trivselskommission.
Jonas Norgaard Mortensen har i årevis forsøgt at få sin egen version af en bestemt -isme introduceret i den danske offentlighed. Denne -isme hedder personalismen. Han har udgivet en helt utrolig mængde bøger om netop denne vidunderlige ideologi, som han berømmer som den store forkromede løsning på nærmest alting. (se hans hjemmeside relationerne.dk)
Den form for altomsluttende -ismer er der grund til at være på vagt overfor.
Nu ser det så endelig ud til, at Norgaard har fundet en måde at få sin personalisme gennemført i større skala. For SAMFONDEN har tilsyneladende adopteret Norgaaards personalisme som det sukker, der skal få genoprettelsen af den opvoksende generations tabte gudstro til at glide bedre ned – helst uden at alt for mange opdager, hvad det er, de faktisk fodres med.
Dette kan man forvisse sig om ved at se nærmere både på selve Norgaards tolkning af personalismen, på CfK, på hvad Samfondens bannerførere udgiver af hyldesttaler- og skrifter til CfK og på Samfondens øvrige projekter.
Et andet Samfonden-projekt, nemlig det SDU-projekt, der skulle lære børn i sorg at forstå og formulere sig om deres sorg i de rette kristne termer, byggede også på Norgaards personalisme – og havde i øvrigt en projektbeskrivelse, der til forveksling ligner den, vi kender fra CfK.
Dette projekt blev genstand for stærk kritik i en artikelserie i Information i efteråret 2024- og forsvandt derefter fra SDUs hjemmeside.
Jonas Norgaard er heller næppe blevet SAMFONDENs chef-ideolog ved et tilfælde.
Han er bror til et bestyrelsesmedlem (der er 5 i alt) og deres far er tidligere fondsdirektør. Familien Norgaard er stærkt engageret i pinsekirkemiljøet (OASE), hvor man også finder flere af fondens ledende medlemmer. Projektlederen (tidl. benævnt ”udviklingsdirektør”) er f.eks. hentet direkte fra Børne- og UngdomsOase, hvor han har været mangeårig landsleder. Og Ja, Børne- og UngdomsOase (BUO) er en organisation, der har mission overfor børn som sit primære formål.
Fra BUOs hjemmeside: ”BUO er fællesskaber, hvor børn og unge kan erfare, at Gud og mennesker vil dem det godt.” og ” Drømmer du også om, at børn og unge må få møder med Gud i øjenhøjde?”
Denne ambition kan landslederen nu håbe på at kunne iværksætte overfor alle Danmarks skolebørn.
Karen Aagaard, viceskoleleder på Mølleskolen er aktiv i samme OASE-miljø – og nå ja, så er hun jo gift med et andet medlem af SAMFONDENs bestyrelse. Karakterdannelsesprojektets modtagere er således nært familiært beslægtet med 2 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer i den fond, der har uddelt pengene – og som sandsynligvis også selv har været aktivt medvirkende i projektets udformning.
Fondens stifter har selv udtalt, at han er stærkt inspireret af, hvordan man i USA iværksætter ”kristent lederskab”.
Dertil er der vel kun at sige: Har man penge, kan man få …
Jonas Norgaard har i øvrigt en fortid som aktiv missionær i Afrika. Han udtalte i den forbindelse i en tidsskriftartikel, at udsendelsen også var et karrieremove, der skulle sikre ham relevant arbejdserfaring på cv´et – og på magisk vis landede der så en bevilling fra brormand og resten af Samfonden netop som han vendte hjem. Det er Jonas Norgaards private énmandsfirma, der har modtaget stort set hele bevillingen. Mølleskolen, projektets formelle ansøger, har kun beholdt ca. 600.000 ud af de næsten 6 mill.
Endelig formulerer Norgaard baggrunden for ”karanterdannelsen”s nødvendighed i et ”filosofisk fagsprog”:
”Filosofisk: Den postmoderne og socialkonstruktivistiske tidsepoke har dekonstrueret virkeligheden, elimineret det objektive, relativeret værdier og individualiseret sandheden. Den postmoderne eksistens er uden fælles metafysik, ontologi, epistemologi og etik. Det vil sige, at det, som er godt (etisk), det, som er til (ontologi), det, som er meningen med det hele (metafysisk) og hvordan vi forstår det hele (epistemologi) er opløst.”
Jeg er ligeved blot at kommentere med: ”I rest my case”.
Hvis den kristne mission ikke fremgik tydeligt nok af det angivne ”teologiske fagsprog” – ja, så slås den da i hvert tilfælde fast med syvtommersøm her:
*Det sekulære samfund har demonteret selveste virkeligheden??
Ja, men hvad skal man mon så gøre for at genoprette den rigtige, ægte virkelighed?
*Og – fremgår det så videre – sekulariseringen har ikke blot franarret de stakkels små virkeligheden, den har også elimineret ”det objektive” (uha! – den objektivt sande gud er blevet fornægtet), værdier er blevet ”relativeret” – ja, oh skræk, diversitet er en bitch – og ”sandheden” er individualiseret. Tænk engang: De værdinihilistiske sekularister har bildt folk ind, at de kan tænke selv.
* Og endelig, det allerværste: ALT godt, alt eksisterende og hele vores forståelse af ALTING – er blevet opløst i det onde gudløse samfund."
Hvis ikke det er kristen mission, endda en temmelig fundamentalistisk én af slagsen, så må nogen forklare mig, hvad kristen mission så er.
Uanset hvad, så tror jeg ikke, at det der karakterdannelse er noget for mig.
DEBATINDLÆG SLUT
”Skolen sprænges i stumper og stykker” 10/2 2025 Anmeldelse af ”Skolens genopdagelse – af en lærers dagbog” af Per Bregengaard https://solidaritet.dk/skolen-spraenges-i-stumper-og-stykker-anmeldelse-af-skolens-genopdagelse/
Signatur-indlæg i Solidaritet 11/2 2025: ”Lærernes fagforening i København: Ud med styring af lærerne og skolen – ind med lærernes dømmekraft” https://solidaritet.dk/laerernes-fagforening-i-koebenhavn-ud-med-styring-af-laererne-og-skolen-ind-med-laerernes-doemmekraft/
Skolens genopdagelse – af en lærers dagbog
14.januar 2025 udgives min bog og kan købes i boghandlen
https://bog.nu/titler/skolens-genopdagelse-laerke-grandjean
Gert Biesta-event 22/1 2025 CC art Contemporary
I anledning af, at hans bog Educational Research. An unortodox introduction nu oversættes til dansk. Se program her: https://klfnet.dk/fileadmin/user_upload/Biesta_arrangement_22_januar_2025.pdf
Omtale af bogen i Folkeskolen.dk, da den udkom på engelsk i 2020 https://www.folkeskolen.dk/gert-biestas-frontale-angreb/2862045
September 2024 mit signatur indlæg om karakterdannelse i Solidaritet
26. juni 2024 ”Skolens demokrati er solgt til pengestærke fonde”. Mit signatur-indlæg i Solidaritet https://solidaritet.dk/skolens-demokrati-er-solgt-til-pengestaerke-fonde/
15/4 2024 Kronik i nettidsskriftet Ræson om skolen og Brinkmanns Karakterdannelsesprojekt https://www.raeson.dk/2024/laerke-grandjean-brinkmanns-karakterdannelsesprojekt-er-en-del-af-en-uheldig-tendens-hvor-private-fonde-overtager-skoleforskningen/
8/4 2024 Debat i DRs Supertanker om skolen og Gert Biestas pædagogik https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2024/supertanker-skolen-til-livet-og-verden-11032411151
April 2024 i Solidaritet: Om folkeskolen og demokrati, interview med formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking https://solidaritet.dk/folkeskolen-er-et-politisk-anliggende/
Marts 2024 i Solidartet: Om fondstyring, interview med forsker Dion Rüsselbæk Hansen https://solidaritet.dk/interview-skolens-demokrati-gaar-floejten-hvis-fondspenge-alene-styrer-forskningen/
Signatur-indlæg for Solidaritet feb. 2
024 https://solidaritet.dk/skribent/laerke-grandjean/
Også omtalt her: https://www.facebook.com/ForlagetKlim/
Signatur-indlæg i Solidaritet jan.2024:
https://solidaritet.dk/skribent/laerke-grandjean/
Boglancering: Lad kunst undervise - kunstundervisning ´efter´ Beuys Boglancering 24/1 2024, Læreruddannelsen i Aarhus, gratis adgang
https://www.facebook.com/grandjeanlrke/?locale=da_DK
”Skolen SKAL være god”
Mit december Signaturindlæg for Solidaritet https://solidaritet.dk/skolen-skal-vaere-god/
Pædagogik – et kunstnerisk felt
Se mine seneste blogindlæg i Folkeskolen.dk
https://blog.folkeskolen.dk/l%C3%A6rke-grandjeans-blog
Min seneste kronik "Skolens formål er sat ud af spillet. bliv vred"
Min seneste bogomtale, Niels Chr. Sauers "Folkeskolens veje og vildveje"
https://www.folkeskolen.dk/skolepolitik/bogomtale-folkeskolens-veje-og-vildveje/4723629
Bog: 24/1 2024 udkommer "Letting Art Teach" af Gert Biesta i min oversættelse "Lad kunst undervise"
https://klim.dk/bog/lad_kunst_undervise.htm
"Lad kunst undervise" udkommer den 24.januar 2024
Kunstneren Joseph Beuys´ event fra 1965 har inspireret Gert Biesta til at skrive bogen "Letting Art Teach" (2017).
Denne bog har jeg oversat for Forlaget KLIM. Bogen kan forudbestilles: https://klim.dk/bog/lad_kunsten_undervise.htm
Yderligere om bogen: https://www.folkeskolen.dk/1868792/biesta-kunst-og-verdenscentreret-undervisning
Styr maskinerne!
Mit debatindlæg i Skolemonitor 31. marts 2022
Mit blog-indlæg i Folkeskolen.dk 27. april 2022
Skolesystemet i Danmark forhindrer børn i at opsøge glæde og livslyst
Interview i Kristeligt Dagblad 8. januar 2022
Pædagogikken er en kunstart, som skal tilbage til undervisningen igen
Indlæg i Skolemonitor, Politiken, 6. januar 2022
Pedagogy and dyslexia
foto 2017
"You do not even know Danish, why should I teach you English?"
Inclusion of dyslexics in primary school? How do you as a dyslexic manage to continue an education when you are actually excluded?
Gert Biesta and I were invited last Thursday (25.11.21) to give a presentation to 200 reading- and mathematics tutors about educational transitions from primary school to other educations and I had in connection to this embarked on comprehensive research of the status quo: How is it going with the inclusion?
The above title - which is just one of the memories of a person with dyslexia from her primary school days, which I came across in my research - stingingly concretizes the diverse experiences of failure, teasing, mockery that many dyslexics carry with them in their school bag when they have finished primary school and are going on to other levels of education.
Many did not pass an exam and must apply for a second chance; others have to receive therapy to overcome failures and the personal consequences.
So how do you overcome educational transitions?
That was the question that Gert Biesta and I were trying to throw light on the other day.
I won´t reproduce our presentations in detail here, but simply point to the conclusion - intended as a call to politicians and others with an interest in inclusion: For action.
Go out into the real world and talk to those involved; for what are all good intentions of the coveted and pervasive concept formation/Bildung worth, if there are no links to pedagogy ?
The daily struggle in the school to be able to practice pedagogy should quite contrary be in the spotlight.
Pedagogic life is rooted in educational policy on school frameworks: the three-dimensional meeting teacher, student, substance requires good frames.
All involved in the midst of the extensive inclusion problems have become mature for a political struggle for pedagogy.
The included children, young people and their teachers and those around them should now be handed over the microphone and be allowed to talk in order to be listened to: pedagogy is not just about ´bringing´ children and young people into current norms and traditions, in the way the ´knowledge school´ is expected to form them and cultivate them with the Bildung discourse.
Pedagogy is more than just giving qualifications to the children to fit in society.
The heart of pedagogy beats first and foremost for the school's freedom to give children and young people the opportunity to meet themselves, their freedom and the opportunity to think things over, to discover their own will and judgment. It is in this perspective that children and young people may be 'awakened' with art and insight into the world's diversity and adventurousness.
The starting point of pedagogy is not with the purpose of formation/Bildung to fill the children with curriculum. Drop this. Instead, put forward from the very beginning at school: spotlight on school as a free place for people to become human beings who – through art, magic and the enchantment of the world – get the possibility to meet good education with the purpose of getting into the world, existing in a proper way as subjects; which all requires a good framework, happy teachers and a content that matters to those involved.
Julie Skibelund, FGU-lærer: Hvordan føler en elev med dysleksi/ordblindhed sig inkluderet i undervisningen samtidig med at have følelsen af at være forstået? Jeg kan fortælle af egen erfaring, at jeg IKKE følte mig inkluderet eller forstået, da min engelsklærer tilbage i 4. klasse sagde til mig ”du kan jo ikke en gang dansk, hvorfor skal jeg lære dig engelsk?” Det er en lille erindring fra min skoletid, der har fuldt mig gennem hele mit uddannelsesforløb. Det er en følelse af at blive misforstået som mine elever nikker genkendende til. Så hvordan inkluderer vi eleverne og forstår deres ordblindevanskeligheder. Det bliver udgangspunktet for mit oplæg.
Det brænder under skole og uddannelse
Pædagogikkens sted er ikke dannelse eller læring – men tilværelsen, livet, verden. Det brænder under skole og uddannelse; smerten er ikke længere til at pakke ind i teoretiske termer eller yderligtgående frontkrige
Min kronik i Kr. Dagblad 8. oktober 2021
"Ordblinde har ikke brug for spotlys"
Om almen pædagogik i ordblindeundervisning
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/ordblindelaerer-ordblinde-har-ikke-brug-spotlys
Kronikken kan også læses her: https://www.folkeskolen.dk/1880131/dysleksi-3-ordblinde-har-ikke-brug-for-spotlys
Min kronik i Kr.Dagblad 1. juni 2021
Vi er tilbage i den sorte skoles overfladiske tilpasningsskole.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/den-sorte-skole-er-genindfoert-i-danmark-sig-nej
Radio. I P-1 om pædagogik
I Carsten Ortmanns Supertanker "Skole, læring - for livet? Eller til eksamen? DR LYD dr.dk."
Oplæg om OECD skolen "En politisk flaskepost"
Hvad er kritisk pædagogik og didaktik?
"Sluk computeren - tænd livet". Folkeskolen dk. 17. maj 2020
Ordblinde og eksamen. Indlæg på konferencen "Ord 12"
Om ordblinde og eksamen på konferencen i 2012
https://www.yumpu.com/da/document/view/18280505/laerke-grandjean-ord-12
Hvad er pædagogik?
Pædagogik er...
...frihedens mulighed for at møde sin egen frihed
Hvad er didaktik?
…didaktik har hensigten om demokrati, åndsfrihed og ligeværd indbygget, derfor…
….er det en i politisk kamp værdigt at fastholde, at ingen mål, kompetencer eller konkurrencestatsinteresser skal bestemme over de grundlæggende værdier i skole- og uddannelsespolitik.